Om Aabenraa Artweek...

Aabenraa Artweek fandt sted første gang i sommeren 2006, med 25 kunstnere fra 13 forskellige lande. Ideen til det internationale symposium for samtidskunst var lanceret af billedkunstner Anne Lildholdt Jensen, i samarbejde med det team der også idag organiserer alle events.

Det første symposium var et pilotprojekt og der har efterfølgende været  Aabenraa Artweek 4 gange (se her). Næste gang bliver i 2015.

Konceptet har været klar fra begyndelsen - at invitere professionelle danske og internationale kunstnere til arbejdsophold i Aabenraa med det formål, at vise samtidskunst i byen til glæde og forundring for borgere og gæster.

Aabenraa Artweek bliver så vidt muligt afviklet som en biennale. Derudover bliver nogle af de deltagende kunstnere inviteret til Artist in Residency (se her) i kortere eller længere tid og andre bliver inviteret til at udstille hos samarbejdspartnerne i Xbunker (se her).

Aabenraa Artweek var deltager i kandidaturet til Europæisk Kulturhovedstad 2017 - Sønderborg med Sønderjylland-Schleswig.

Aabenraa Artweek er en etableret begivenhed i byen og bestræber sig konstant på, at blive synligere på det kunstneriske verdenskort med kunst og kunstnere på et højt niveau.
Aabenraa Artweek er et non-profit initiativ, hvis formål er at vise samtidskunst i Aabenraa og sætte Aabenraa på det kunstneriske verdenskort og at arbejde for at gennemføre Aabenraa Artweek som tilbagevendende begivenhed, hvor kunstnere inviteres til arbejds- og udstillingsvirksomhed i Aabenraa Kommune.

Et eventuelt overskud går til billedkunstneriske formidlingsprojekter for Aabenraa Kommunes unge i samråd med Aabenraa Kommunes Billedkunstråd.

Aabenraa Artweek bliver kurateret og organiseret af Anne Lildholdt Jensen, Gabriele Beismann, Markus Johannes Herschbach og Martin Lundgren Jensen.